Bingoens historie: fra italiensk lotteri til dansk banko

Bingo er et af de ældste spil, der stadig spilles i næsten uændret form. Det, der i dag foregår i forsamlingshuse, bingohaller og på mobilen, kan spores tilbage til et italiensk statslotteri fra 1530.

Undervejs har spillet været undervisningsredskab i tyske skoler, markedsplads-underholdning i USA og indsamlingsmetode for kirker og foreninger.

Denne artikel følger den udvikling og gennemgår, hvordan banko er reguleret i Danmark i dag.

Hvad er bingo?

Bingo er en form for lotteri. Det vil sige et spil, hvor udfaldet udelukkende afgøres af tilfældighed, og hvor deltagerne betaler for at være med.

Sådan fungerer det:

Hver spiller har en eller flere plader med tal fordelt i felter. En opråber trækker tal i tilfældig rækkefølge, og spillerne markerer dem på deres plade.

Den, der først har markeret et bestemt mønster — typisk en række — råber og vinder.

De fleste former for bingo har flere gevinsttrin: først én række, så to rækker, og til sidst hele pladen. Det er altså ikke sådan, at den første vinder tager hele puljen.

Bingo, banko og lotto er ikke det samme

De tre ord bruges i flæng, og det giver forvirring. Her er forskellen i dansk sammenhæng:

Bingo og banko er altså i praksis det samme spil under to navne. Lotto er noget andet — du kan læse om det i vores gennemgang af Lotto fra Danske Spil.

Hvor kommer bingo fra?

Det italienske statslotteri

Bingoens ældste kendte forfader er Il Giuoco del Lotto d’Italia, det italienske nationallotteri, som blev oprettet omkring 1530.

Det blev trukket ugentligt, og det gør det stadig. Lotteriet har kørt næsten uafbrudt i knap 500 år og er en af de længst løbende spilformer i verden.

Le Lotto i Frankrig

I 1770’erne nåede spillet til Frankrig under navnet Le Lotto, hvor det blev populært i velhavende kredse.

Det er her, den plade opstår, som vi kender i dag: tre vandrette rækker og ni lodrette kolonner. Det er nøjagtig samme opbygning som en dansk bankoplade.

Tyske skolebørn

I 1800-tallet tog tyske lærere spillet til sig som undervisningsredskab. Plader med tal blev brugt til at træne regning, talgenkendelse og stavning.

Det er værd at bemærke: i næsten 300 år var spillet ikke primært pengespil. Det var lotteri, selskabsleg og pædagogik.

Sådan fik bingo sit navn

Historien om navnet er veldokumenteret og skyldes en fejl.

I 1920’erne tourede et spil ved navn “Beano” rundt på amerikanske markedspladser. Spillerne markerede tal på deres plade med tørrede bønner — deraf navnet — og råbte “Beano!”, når de havde en fuld række.

I december 1929 faldt legetøjssælgeren Edwin S. Lowe fra New York over spillet ved et marked i Georgia. Han bemærkede, at spillerne nærmest ikke kunne rive sig løs, og at teltet først lukkede klokken tre om natten.

Lowe købte udstyr og begyndte at holde spilleaftener hjemme hos sig selv. Under et af dem råbte en begejstret vinder ved en fejl “Bingo!” i stedet for “Beano”.

Lowe kunne lide ordet. Det blev spillets navn.

Problemet med pladerne

Lowe stod nu med en udfordring: hvis flere spillede samtidig, var der for mange sammenfald mellem pladerne, og for mange vandt på én gang.

Løsningen var Carl Leffler, matematikprofessor ved Columbia University i New York, som blev hyret til at konstruere et stort antal plader med unikke talkombinationer.

Det var den beregning, der gjorde bingo egnet til store forsamlinger — og dermed til det spil, vi kender.

Kirker, biografer og indsamling

I 1930’erne opdagede amerikanske kirker, at bingo var et effektivt redskab til at samle penge ind. Spillet bredte sig hurtigt gennem menigheder over hele landet.

Samtidig holdt biografer bingoaftener under navnet “screeno”, hvor gevinsterne spændte fra kontanter til dagligvarer.

Den kobling mellem bingo og velgørende formål er ikke tilfældig — og den findes stadig i den danske lovgivning.

Bingo bliver kommercielt

I Storbritannien blev kommerciel bingo lovlig i 1961, da Betting and Gaming Act fra 1960 trådte i kraft.

Bingohaller åbnede i stort tal, ofte i nedlagte biografer, og spillet blev en fast del af britisk hverdagskultur.

Det er også her, at den variant opstår, som i dag kaldes 90-bolds bingo — med plader på tre rækker og ni kolonner. I USA er 75-bolds bingo mere udbredt, med et kvadratisk 5×5-felt og en fri midterrude.

Onlinebingo

Fra midten af 1990’erne flyttede spillet på internettet. Dermed blev bingo tilgængeligt uden for haller og foreningslokaler — og underlagt en helt anden regulering.

I Danmark hører onlinebingo under onlinekasinolicensen. Det kan altså ikke afholdes som almennyttigt lotteri. Du kan læse mere om, hvordan den licens fungerer, i vores gennemgang af online casinoer.

Banko i Danmark

Banko har en særlig plads i dansk foreningsliv. Spillet afholdes i idrætsklubber, forsamlingshuse, spejderforeninger og hjælpeorganisationer, hvor overskuddet går til foreningens arbejde.

Det er ikke tilfældigt. I Danmark er der monopol på lotteri, og banko er kun tilladt som en undtagelse — primært når det sker til fordel for almennyttige formål.

Nye regler fra 1. januar 2025

Reglerne blev ændret med virkning fra 1. januar 2025. Baggrunden var, at det tidligere regelsæt betød, at en del bankoforeninger reelt lå på kanten af loven.

Den nye model bygger på årlig salgssum — altså værdien af de plader, foreningen sælger over et år. Jo større beløb, jo flere krav.

Bemærk, at salgssummen kun dækker selve lotteriet. Salg af kaffe, kage og øl tæller ikke med.

Hvornår er der tale om et lotteri?

Efter Spillemyndighedens vejledning kræver et arrangement kun tilladelse, hvis alle tre betingelser er opfyldt:

1. Deltagerne betaler et indskud — penge eller lignende
2. Gevinstchancen beror udelukkende på tilfældighed
3. Betalingen giver mulighed for at vinde en gevinst

Mangler én af dem, er der ikke tale om et lotteri i lovens forstand.

Gevinstafgiften er væk

En praktisk detalje, mange foreninger ikke er opmærksomme på: gevinstafgiften for almennyttige lotterier blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025.

Gevinster fra spil hos udbydere med dansk licens er i forvejen skattefri for spilleren. Du kan læse mere om det i vores artikel om skattefrit spil.

Spillets mange navne

Bingo har gennem årene heddet forskellige ting afhængigt af sted og sammenhæng:

Ordforklaring

Forbehold og ansvarligt spil

Denne artikel er udelukkende informativ. Den beskriver bingoens historie og de gældende danske rammer for banko. Den er ikke en opfordring til at spille, og den udgør ikke juridisk rådgivning.

Beløbsgrænser og krav kan ændre sig. Arrangerer I banko i foreningsregi, skal I altid kontrollere de aktuelle regler direkte hos Spillemyndigheden på lotteriregler.dk.

Aldersgrænsen for spil om penge i Danmark er 18 år.

Har du eller en du kender problemer med spil, findes der gratis og anonym hjælp:

• Spillemyndigheden — den danske myndighed på spilområdet
• ROFUS — register for frivillig udelukkelse fra spil
• StopSpillet — gratis og anonym rådgivning, tlf. 70 22 28 25
• Center for Ludomani — behandling og rådgivning

Ofte stillede spørgsmål om bingo

Hvor gammelt er bingo?
Bingoens ældste kendte forfader er det italienske statslotteri Il Giuoco del Lotto d’Italia fra omkring 1530. Spillet er altså knap 500 år gammelt og trækkes stadig i Italien.

Hvorfor hedder det bingo?
Navnet opstod ved en fejl i 1929. Spillet hed dengang “Beano”, fordi spillerne markerede tal med tørrede bønner. Under et spil hos Edwin S. Lowe råbte en vinder “Bingo!” i stedet, og navnet hængte ved.

Er bingo og banko det samme?
Ja, i praksis. Banko er den danske betegnelse, typisk brugt om spil i foreningsregi. Bingo bruges oftere om kommercielle bingohaller og onlinebingo. Lotto er derimod et andet spil.

Skal min forening have tilladelse til at holde banko?
Det afhænger af den årlige salgssum. Under 15.000 kr. kræves ingen tilladelse. Derover skal der søges tilladelse hos Spillemyndigheden, og kravene stiger med beløbet.

Hvad er forskellen på 90-bolds og 75-bolds bingo?
90-bolds bruger en plade med tre rækker og ni kolonner og tallene 1–90. Det er formatet i Danmark og det meste af Europa. 75-bolds bruger et 5×5-felt med fri midterrude og tallene 1–75, og er udbredt i USA.

Kan man holde onlinebingo som almennyttigt lotteri?
Nej. Onlinebingo hører under onlinekasinolicensen og kan ikke afholdes efter reglerne for almennyttigt lotteri.

Hvem opfandt bingo?
Ingen enkeltperson. Spillet udviklede sig over næsten 500 år fra et italiensk lotteri. Edwin S. Lowe gav det navnet og den kommercielle form i 1929, og matematikeren Carl Leffler konstruerede de pladesæt, der gjorde det muligt at spille i store forsamlinger.