Sådan spiller du kortspillet Snyd

Snyd er et af de kortspil, der kan læres på under et minut, men som sjældent bliver kedeligt. Alt, hvad du skal bruge, er et almindeligt spil kort og mindst én modspiller, du har lyst til at lyve over for.

Spillet handler ikke om at have de bedste kort. Det handler om at overbevise de andre om, at du har dem.

I denne guide gennemgår vi de fuldstændige regler, forskellene mellem de danske varianter, de vigtigste begreber forklaret fra bunden, og hvad der faktisk virker, når du vil vinde.

Hvad er kortspillet Snyd?

Snyd er et såkaldt bluffspil. Det vil sige et spil, hvor en del af informationen er skjult, og hvor du har lov til at give andre spillere et forkert indtryk af, hvad du sidder med.

Det er samtidig et afsmidningsspil — et spil, hvor målet er at komme af med alle sine kort først. Modsat spil som poker samler du altså ikke point eller kombinationer. Du prøver bare at få tom hånd.

Selve kernen i spillet er enkel:

Du lægger et eller flere kort på bordet med billedsiden nedad, og du fortæller højt, hvilke kort du har lagt. Ingen kan se, om du taler sandt.

Hvis en anden spiller ikke tror på dig, kan vedkommende råbe “Snyd!” Kortene bliver vendt, og enten du eller anklageren får en straf — afhængigt af hvem der havde ret.

Spillet kendes internationalt under navnene Cheat (Storbritannien), Bullshit (USA), I Doubt It og Bluff. Reglerne varierer en smule fra land til land, men bluff-mekanikken er den samme overalt.

Det skal du bruge

Er I flere end seks spillere, kan I blande to kortspil sammen. Så bliver hænderne ikke urimeligt store, og bunken på bordet vokser hurtigere — hvilket gør straffen for en afsløret løgn hårdere.

Hvis du er i tvivl om, hvordan et standardsæt kort er sat sammen, kan du læse mere i vores gennemgang af, hvor mange kort der er i et kortspil.

Sådan spiller du Snyd: reglerne trin for trin

Herunder gennemgår vi den klassiske variant, som er den mest udbredte internationalt. Længere nede finder du de danske varianter.

1. Del alle kortene ud

Bland kortene og del dem ud, ét ad gangen, til der ikke er flere tilbage.

Alle kort skal ud. Det gør ikke noget, at nogle spillere ender med ét kort mere end andre — det udjævner sig hurtigt i løbet af spillet.

Der ligger altså ingen trækbunke på bordet i denne variant. Midt på bordet er der kun en tom plads, hvor kastebunken gradvist bygges op.

2. Kortenes rækkefølge

Kortene spilles i en fast, stigende rækkefølge:

Es → 2 → 3 → 4 → 5 → 6 → 7 → 8 → 9 → 10 → knægt → dame → konge → es → …

Rækkefølgen fortsætter i ring. Efter konge starter man forfra ved es.

Kulørerne — hjerter, spar, ruder og klør — betyder ingenting i Snyd. Kun kortets værdi tæller.

3. Første spiller lægger ud

Den første spiller skal lægge esser. Vedkommende lægger et eller flere kort med billedsiden nedad og siger for eksempel:

“To esser.”

Kortene bliver liggende med bagsiden opad. Ingen ser dem.

4. Turen går videre

Næste spiller med uret skal lægge den næste værdi i rækken — altså toere. Derefter treere, så firere, og så videre.

Og her er det centrale: du behøver ikke at have kortene.

Skal du lægge syvere, og du har ingen syvere, lægger du bare nogle andre kort og siger “to syvere”. Du lyver. Det er ikke snyd i negativ forstand — det er hele spillet.

Du må lægge ét kort eller flere kort ad gangen. Mange kort på én gang er en hurtig måde at tømme hånden på, men det er også lettere at gennemskue.

5. Sådan råber du “Snyd!”

Enhver spiller — ikke kun den næste i rækken — må råbe “Snyd!”, hvis de tror, der bliver løjet.

Det skal ske umiddelbart efter, at kortene er lagt, og inden næste spiller lægger sine kort. Bagefter er det for sent.

Når nogen råber “Snyd!”, vendes de kort, der lige blev lagt:

Bunken forsvinder altså fra bordet, og den næste spiller starter en ny bunke.

Bemærk, hvor hård straffen er. I spillet kan kastebunken indeholde 30–40 kort. Det betyder, at en fejlanklage kan koste dig hele spillet — og det er præcis derfor, folk lader åbenlyse løgne passere.

6. Sådan slutter spillet

Den første spiller, der får lagt sine sidste kort, vinder.

Men der er en vigtig detalje: hvis du lægger dine sidste kort og bliver anklaget — og du løj — så tager du bunken op og spiller videre. Du har altså ikke vundet endnu.

Man vinder først, når den sidste udspilning har fået lov at stå.

Den danske stak-variant

I Danmark spilles Snyd ofte efter et regelsæt, der minder mere om Uno end om den internationale udgave. Den fungerer sådan her:

Kortgivning: Hver spiller får 7 kort. Resten lægges i en trækbunke på bordet med billedsiden nedad.

Udspil: Kortgiveren lægger ét kort med billedsiden nedad og siger, hvilket kort det er — for eksempel “ruder 10”.

Næste træk: Den næste spiller skal lægge et kort, der har samme kulør eller samme værdi som det forrige. Efter en ruder 10 kan man altså lægge en ruder eller en tier i en anden kulør. Eller påstå, at man gør.

Udfordring: Tror man ikke på udspillet, siger man “snyd”, og kortet vendes.

• Var kortet det, spilleren sagde: anklageren tager tre kort fra trækbunken.
• Var det løgn: spilleren tager kortet tilbage og trækker tre kort som straf.

Alternativ til at spille: I stedet for at lægge et kort må du trække kort fra bunken — dog højst tre. Det er en udvej, hvis du ikke tør bluffe.

Vinder: Første spiller uden kort på hånden.

Forskellen er værd at bemærke. I den danske variant er straffen fast og forudsigelig — tre kort. I den klassiske variant er straffen hele bunken, hvilket gør udfordringer langt mere dramatiske sent i spillet.

Andre varianter og husregler

Snyd er et folkespil. Det betyder, at reglerne ikke er nedskrevet ét officielt sted, men er blevet givet videre mundtligt og har ændret sig undervejs. Derfor findes der mange lokale varianter.

Her er de mest almindelige:

Faldende rækkefølge: I stedet for at spille opad spilles der nedad — konge, dame, knægt og så videre ned til es.

Op eller ned: Du må lægge én værdi højere eller lavere end forrige spiller. Efter ottere kan du altså lægge både syvere og nirer. Det giver markant flere valgmuligheder og gør bluff sværere at gennemskue.

Es til konge i fast rækkefølge: Alle lægger i rækkefølgen es, 2, 3 og så videre op til konge — uden at rækkefølgen går i ring. En let udgave, der fungerer godt med børn.

Pas-reglen: Har du ingen af de kort, der skal lægges, må du stå over i stedet for at lyve.

Hurtig-Snyd: Der er ingen fast turrækkefølge. Hvem som helst må lægge, så snart de har den rigtige værdi klar. Det bliver kaotisk — og det er meningen.

Uanset hvilken variant I vælger: aftal reglerne, inden I begynder. De fleste diskussioner ved bordet opstår, fordi to spillere har lært spillet forskelligt.

Snyd som terningespil er ikke det samme

Det er værd at være opmærksom på, at navnet “Snyd” i Danmark også bruges om et terningespil, som ofte spilles på værtshuse.

Det terningespil er beslægtet med det internationale Liar’s Dice og går også under navne som Løgn og Tænkeboks. Her har hver spiller et raflebæger og fire terninger, og spillerne byder på skift om, hvor mange terninger af en bestemt slags der ligger på bordet i alt.

De to spil deler kun bluff-princippet. Reglerne, udstyret og forløbet er helt forskellige. Denne guide handler udelukkende om kortspillet.

Ordforklaring

Er du ny i kortspil, er her de begreber, der bruges undervejs:

Strategi: sådan bliver du bedre til Snyd

Snyd indeholder et betydeligt element af held — du kan ikke vælge de kort, du får. Men de spillere, der vinder oftest, gør nogle bestemte ting.

Lyv sjældnere, end du tror

Den mest almindelige fejl er at bluffe hver eneste tur. Det gør dig forudsigelig. Når du taler sandt størstedelen af tiden, bliver dine løgne langt sværere at spotte — og du får samtidig glæden ved at se andre tage bunken på en fejlanklage.

Hold øje med, hvad der er spillet

Der findes kun fire kort af hver værdi i et spil. Er der allerede lagt tre nirer, og en spiller påstår at lægge “to nirer”, ved du, at mindst ét kort er falsk.

Det kræver ingen særlig hukommelsesteknik — bare opmærksomhed på de store udspil.

Læg mange kort, når bunken er lille

Straffen for at blive taget står i forhold til bunkens størrelse. Tidligt i spillet, hvor der kun ligger få kort, er en løgn billig. Sent i spillet kan det koste dig 30 kort.

Store, dristige bluffs hører altså hjemme i begyndelsen.

Vær forsigtig med at anklage

Mange nybegyndere råber “Snyd!” ved den mindste tøven hos en modspiller. Men en fejlanklage giver dig hele bunken. Anklag, når du har en konkret grund — ikke når du har en fornemmelse.

Læg mærke til, hvad andre undgår

Hvis en spiller konsekvent lægger kun ét kort ad gangen, sidder vedkommende sandsynligvis med en stor hånd og få reelle muligheder. Det er ofte et bedre signal end nogens ansigtsudtryk.

Bluff er i øvrigt en færdighed, der går igen på tværs af kortspil. Vil du se, hvordan det fungerer i et spil med højere kompleksitet, kan du lære reglerne til poker.

Typiske begynderfejl

• At bluffe hele tiden. Bliver gennemskuet inden for få runder.
• At lægge alle sine kort af én værdi på én gang tidligt. Det virker effektivt, men fjerner din fleksibilitet senere.
• At anklage uden grund. Den dyreste vane i spillet.
• At glemme, at man kan lægge flere kort ad gangen. Mange spiller kun ét kort pr. tur og taber tempo.
• At reagere synligt, når andre lægger ud. Din reaktion fortæller de andre, hvad du har.
• Ikke at aftale variant på forhånd. Fører til uenighed midt i spillet.

Kan du lide spil, hvor timing og bluff betyder mere end kortenes værdi, er Røvhul et oplagt næste spil at prøve.

Ansvarligt spil

Denne artikel er udelukkende informativ og beskriver reglerne til kortspillet Snyd. Den er ikke en opfordring til at spille om penge, og den udgør ikke rådgivning af nogen art.

Snyd spilles normalt uden indsats og er velegnet som familie- og selskabsspil. Spilles der om penge, gælder de danske regler om spil, og aldersgrænsen er 18 år.

Har du eller en du kender problemer med spil, findes der gratis og anonym hjælp:

• Spillemyndigheden — den danske myndighed på spilområdet
• ROFUS — register for frivillig udelukkelse fra spil
• StopSpillet — gratis og anonym rådgivning, tlf. 70 22 28 25
• Center for Ludomani — behandling og rådgivning

Ofte stillede spørgsmål om Snyd

Hvor mange spillere skal man være for at spille Snyd?
Snyd kan spilles af 2–10 personer, men fungerer bedst med 3–6. Med to spillere bliver bluffene hurtigt gennemskuelige, og med mange spillere kan det være en fordel at blande to kortspil sammen.

Må man lyve i Snyd?
Ja. At påstå, man lægger kort, man ikke har, er ikke en overtrædelse af reglerne — det er selve spillets mekanik. Risikoen er, at man bliver taget og skal tage bunken op.

Hvad sker der, hvis man råber “Snyd!” og tager fejl?
Så er det anklageren, der får straffen. I den klassiske variant betyder det, at anklageren tager hele kastebunken op på hånden.

Kan man stå over i Snyd?
Det afhænger af varianten. I den danske stak-variant må man trække op til tre kort i stedet for at lægge ud. I den klassiske variant er det en husregel, I selv skal aftale.

Er Snyd det samme som Cheat og Bullshit?
Ja, det er det samme spil under forskellige navne. Cheat bruges i Storbritannien, Bullshit i USA, og spillet optræder også som I Doubt It og Bluff. Detaljerne i reglerne varierer en smule.

Hvorfor findes der så mange forskellige regler for Snyd?
Fordi Snyd er et folkespil uden en officiel regelbog. Reglerne er givet videre mundtligt gennem generationer, og hver gruppe har tilføjet sine egne husregler.

Er Snyd et drukspil?
Det bliver nogle gange brugt sådan til fester, men spillet kræver ingen alkohol og er lige så velegnet som familiespil.