Hvilken glæde er større end glæden, når du slår dine venner i et godt spil poker? Du kender med garanti det klassiske spil, typisk af varianten ’Texas Hold ’Em’, som er det mest klassiske. Vil du være en af dem, de andre er bange for at tabe penge til ved at mestre dit pokerspil? Så læs med her, hvor du får et grundigt overblik over spillets historie, en gennemgang af de vigtigste termer og udtryk samt et par gode tips og tricks til, hvordan du bliver vennekredsens store pokermester.
Få styr på sproget med de rette udtryk
En sand pokermester er naturligvis én, som har styr på navnene og udtrykkene i spillet. I og med at den klassiske version af spillet er født på engelsk, vil mange af udtrykkene også være engelske, og derfor får du her et hurtigt overblik over de vigtigste termer, og hvad de betyder:
- Bobtail straight (eller Arkansas Flush): En serie på fire kort, som følger hinanden – eksempelvis 8-7-6-5, altså en flush, hvor begge ’ender’ er åbne.
- Flush: En serie af fem kort, som følger hinanden enten ved at være af samme kulør (”flush”), talmæssigt OG samme kulør (”straight flush”), eller de fem højeste kort i samme kulør (”Royal Flush” (10, J, Q, K, A))
- Straight: En serie af fem kort, der følger hinanden talmæssigt – eksempelvis 2-3-4-5-6.
- The nuts: En hånd, som ikke kan slås af andre i spillet.
- At fold’e: Når du vurderer din hånd til at være for dårlig til det igangværende spil, og du derfor ”giver op” i den pågældende runde.
- Bluff: Når en spiller med dårlige kort spiller, som om vedkommende har gode kort – eller omvendt – for at snyde modspillerne.
Historien om poker
For at mestre spillet og forstå nutidens regler kan det være en god idé at få styr på historien om poker. Så kan du ikke blot nøjes med at vinde over dine venner; du kan sågar gøre det i overlegen stil ved at blære dig med din grundige viden om alt fra teknikker til historier.
Historien går længere tilbage, end du måske tror. Faktisk kan nogle af de ældste tekster omkring pokerspillet dateres helt tilbage til omkring år 1526. Her var der naturligvis ikke tale om det poker, du kender i dag, men mere en principiel version, som i Italien blev kaldt Primiera, Primero i Spanien og La Prime i Frankrig. Disse kan i dag siges at være forfædre til det klassiske spil, men havde lidt andre regler, om end nogle af dem ligner noget af det, du kender fra moderne poker.
I denne version havde hver spiller således tre kort. Man kunne blandt andet vinde ved at have tre ens, ét par eller en såkaldt ”flux”, lidt ligesom en flush, med tre kort af samme kulør. Dette basale spil blev senere udviklet, så bestemte kort havde særlige værdier, og spillet blev dermed sporet lidt mere i retning af klassisk poker.
Spillet greb hurtigt om sig, og folk opdagede, at man både kunne spille om penge og snyde folk. Disse aspekter gjorde, at både England og Tyskland tog spillet til sig med henholdsvis navnene ”Brag” (at prale) og ”Pochen” (at bluffe). I 1700-tallet tog franskmændene denne version til sig, gav det navnet ”Poque” og tog det med til New Orleans i USA, hvor det langsomt blev optaget i samfundet og dermed også spillet af engelsktalende folk, som gav det navnet ”Poker”, foruden nogle af de regler, vi kender i dag.
De tidlige, moderne regler
Det betyder dog ikke, at vi finder poker omtalt i amerikansk litteratur før omkring 1829. Denne reference vidner om et spil spillet med fem kort hver – altså alle kort delt ud på én gang – hvorefter man gættede på, hvem der havde den bedste kombination. Lige netop denne version af poker kan minde om et oldgammelt persisk spil, og nogle mener derfor, at det persiske spil er den rette oprindelse, men teorien er aldrig blevet forfulgt videnskabeligt.
Et par år efter, i 1834, bliver poker igen omtalt i amerikansk litteratur, denne gang med det mere moderne kortspil på 52 kort. Reglerne skal dog først findes næsten 30 år senere, hvor poker i hvert fald ikke bliver beskrevet som et nyt spil. I de følgende år blev flere og flere regler indført, for at man kunne spille på mere. Således blev blandt andet straight opfundet, for at man kunne trække en ekstra værdifuld hånd. Muligheden for at folde blev også indført, så spilleren kunne blive i spillet, selvom vedkommende ellers havde en dårlig hånd. Andre regler blev også indført, men også taget ud igen.
Således blev det moderne pokerspil opfundet: af diverse innovative regel-tilføjelser i årene 1861-70. Det blev særligt udbredt under den Amerikanske Borgerkrig og var i det hele taget et favoritspil i de amerikanske saloons på prærien mellem 1870-80. De fleste spil førte dog næppe til skuddueller, som de klassiske film ellers påstår.
Poker spreder sig til andre lande
Men hvordan spredte den moderne version af det velkendte spil sig så til resten af verden?
Nogle mener, at en særlig skelsættende udvikling skete, da en amerikanskboende britisk minister i 1871 forklarede spillet til en gruppe højtstående medlemmer af det britiske parlament. Rygtet spredtes hurtigt til dronningen af England, Dronning Victoria, som viste stor interesse for spillet, og som derfor fik trykt et privat sæt regler. Dette er samtidig det tidligst kendte værk, der udelukkende handler om poker – også selvom flere kompendier tidligere havde handlet om emnet.
I denne ombæring blev spillet samtidig, af forfatteren af værket, kaldet for ”vores national-spil”. Det hænger dog nok også sammen med, at de andre kortspil, der blev spillet i USA i den tid, primært var af europæisk afstamning.
Selvom poker blev spillet af få i England i disse år, blev spillet ikke for alvor slået fast i Europa før Første Verdenskrig. Mange mener nemlig, at de amerikanske tropper bragte spillet med sig og spillede det i stor stil, hvilket spredte sig til andre nationers tropper. Efter krigens afslutning blev poker endda udbredt i kvindekredse – spillet havde ellers tidligere kun været for mænd. Undersøgelser viste nemlig, at poker var blandt både mænds og kvinders favorit-kortspil i både USA og Storbritannien.
Et spil, der kræver færdigheder
Du har sikkert undret dig over, hvad det er, der gør poker så betagende sammenlignet med andre kortspil. Mange mener, at det har noget at gøre med færdigheder kontra held. Poker belønner nemlig spillere med færdighederne i orden. Du kan i højere grad styre udfaldet af spillet, og en god spiller er derfor mere tilbøjelig til at vinde over dårligere spillere. Simpelthen.
En matematisk base gør dette gældende, og nu skal du holde tungen lige i munden, for her kommer en forklaring.
Basisreglen i poker er, at jo mindre chancen for en kombination af kort er, des højere værdi har denne kombination. Der er i alt knap 2,6 millioner forskellige kombinationer af fem kort i et kortspil på 52 kort. En person, der elsker tal, ville også elske en liste over disse kombinationer, for dén ville for eksempel fortælle, at en almindelig flush kun kan slås af et par tusinde kombinationer, mens kombinationen selv kan slå lidt over 2,5 millioner, hvorfor denne person formentlig ville forhøje sin indsats.
Sådan en liste er selvfølgelig en umulighed, og derfor er det blot vigtigt for en god spiller at vide, hvad en god hånd, en rimelig hånd og en dårlig hånd er for noget. Igen er den matematiske base, at spilleren kun bør blive i spillet, hvis vedkommende har større odds for at have de bedste kort eller trække dem, end puljen tilbyder.
For at illustrere dén kringlede regel kan du prøve at overveje dette eksempel: Der er fire jetoner i puljen, og en spiller skal købe sig ind med én jeton. Oddsene i puljen er derfor 4:1. Lad os sige, at spilleren har en bobtail straight (se ordforklaringen), hvor begge ender er åbne. Oddsene for at komme i mål med dén hånd er næsten 5:1 – mindre end hvad puljen tilbyder, og spilleren bør derfor trække sig fra runden.
Hold øje med dine modspillere
Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god idé at holde øje med kropssproget på dine modspillere. Her kan matematikken nemlig ikke hjælpe nogen.
Tegn, du med fordel kan holde øje med, er spillerens vejrtrækning, ansigtsudtryk, håndbevægelser samt indholdet og måden at tale på fra den pågældende spiller. Alle disse tegn kan hjælpe dig med at regne ud, om spilleren bluffer eller har spillets bedste kort. En god tommelfingerregel er, at uerfarne spillere ofte opfører sig modsat, hvad de har på hånden – altså pludseligt bliver meget modige med en svag hånd og meget stille med en stærk.
Erfarne spillere, derimod, vil ofte tilpasse deres spillestil til resten af bordets. Hvis puljen er særligt lille, kan det eksempelvis godt betale sig at spille hånden ud i stedet for at bluffe – også kaldet at spille snævert. Man skal dog være opmærksom her, for hvis man aldrig bluffer, selv i de mindre puljer, mister man også muligheden for at gøre det i de store. Derfor vil erfarne spillere ofte forsøge at overbevise resten af bordet om, at de spiller på en bestemt måde – for eksempel at de bluffer meget – også selvom det måske koster et par små puljer.