Vi er og bliver besatte af spil. Det gælder uanset, om det handler om at vælge et vinderhold i en fodboldkamp eller at vædde om, hvem der kan løbe hurtigst. Det er dog ikke noget, vi er blevet inden for de sidste 100 eller 200 år. Tværtimod. Går vi nemlig flere tusinde år tilbage, eksisterede der også både spil og gambling. I dette indlæg guider vi dig kort igennem casinoets historie, således du kan blive endnu klogere på, hvorfor og hvordan vi er blevet så spilleglade i hele verden. Derudover bliver du også præsenteret for nogle af de mest populære casinospil gennem tiden.
Casinoets spæde begyndelse
Et casino var oprindeligt en offentlig sal for musik og dans, hvor danse- og musikelskende mænd og kvinder kunne slå pjalterne sammen og tage en svingom. Casinoets formål udviklede sig dog langsomt til at blive dét, vi kender det som i dag. Nemlig en spillehal, hvor du kan satse penge i spil som Blackjack, Roulette og Poker eller prøve lykken på de enarmede tyveknægte. Et af de mest anerkendte og eftertragtede casinoer i verden var Monte-Carlo, som åbnede i 1863, og som viste sig at være en vigtig indtægtskilde for fyrstedømmet i Monaco.
Det allertidligste spil blev beskrevet af kineserne omkring 2300 f.Kr., og det er det, flere i dag kender som Keno (hvis du vil vide mere om Keno spillet på norsk, så har vi netop lanceret siden kenoresultater.com som er på norsk – den handler om alt fra spillets regler til historien om Keno). Her blev der brugt fliser med motiver, tal og skrift, når indbyggerne skulle spille og satse mod hinanden. I det gamle Egypten er der også blevet fundet egyptiske spilleterninger, som kan dateres tilbage til omkring 1500 f.Kr. Det er svært at præcisere den nøjagtige tidsperiode for, hvornår spil blev fundet. Til gengæld er det ikke svært at finde ud af, hvornår det første officielle casino så dagens lys.
Som beskrevet i det indledende afsnit er Monte-Carlo et af de absolut mest historiske og populære casinoer på verdensplan, og der er både blevet skabt film og serier, som udspiller sig på det berømte og berygtede casino i Monte-Carlo. Dog er der faktisk et casino, som blev åbnet længe før Monte-Carlo. Det drejer sig om Casino di Venezia i Venedig, som oprindeligt blev åbnet med henblik på at tilbyde organiseret og problemfrit spil under deres årlige karneval. Den dag i dag står casinoet faktisk stadig i al sin pragt ud til en af byens stemningsfulde kanaler, hvor folk kan sejle forbi i gondoler og nyde synet af det historiske casino.
Casinoernes indkørsel i Europa og USA
Det var faktisk først i den sidste halvdel af det 20. århundrede, at næsten hvert eneste land i Europa ændrede deres love for at give tilladelse til casinoer. I UK, hovedsageligt London, har overvågede og licenserede casinoer eksisteret siden 1960. I Frankrig reguleredes casinoer endda af regeringen, som legaliserede dem i 1933. Faktisk kan Frankrig i den grad bryste sig af deres mange berømte casinoer – heriblandt dem i Cannes, Nice, Divonne-les-Bains og Deauville. Andre berømte europæiske casinoer findes blandt andet i Estoril i Portugal, Korfu i Grækenland samt i Baden-Baden og Bad Homburg von der Höhe i Tyskland.
I USA var lovlige casinoer i mange år kun tilgængelige i Las Vegas og andre steder i Nevada fra 1931, og det er altså ikke helt uden grund, at Las Vegas i dag er et vaskeægte spille-mekka. Især Las Vegas økonomi var og er afhængig af de store luksuriøse casinoer, som har opereret fast siden slutningen af 1940’erne. Næsten 40% af de samlede skatteindtægter i staten Nevada stammer faktisk fra spil. En stor udvidelse og udvikling af casinospil var i gang i USA i løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede med mere end 6 milliarder dollars i satsninger årligt. I 1978 blev casinospil introduceret i Atlantic City og New Jersey, og fra 1980’erne begyndte casinoer også at figurerer i forskellige amerikanske indianerreservater, da de ikke var underlagt samme lovgivning som resten af staterne. Flere amerikanske stater ændrede dog deres love i 1980’erne og 90’erne og åbnede op for driften af casinoer.
Udover et væld af casinoer i Europa og USA findes der også casinoer i Puerto Rico, mange sydamerikanske lande og på verdensplan skønnes der at være mere end 3.000 lovlige casinoer og spilhuse.
Sådan fungerer et casino
Casinoer accepterer typisk alle typer væddemål inden for en fastlagt grænse. Det betyder ganske enkelt, du ikke kan satse helt ustyrligt, og du kan ikke vinde mere end et casino har råd til at udbetale. Ud fra et matematisk synspunkt, står casinoer til at vinde størstedelen af tiden, og det er meget sjældent, at et kasino mister store pengesummer på deres spil. Denne økonomiske sikkerhed giver derfor også mange casinoer mulighed for at tilbyde spektakulær underholdning, transport og elegante omgivelser, hvilket er en stor del af at besøge et casino.
Det første online casino så dagens lys
I takt med at teknologien udviklede sig, måtte flere brancher også følge med – herunder naturligvis også spilleindustrien. Det medførte, at det første online casino blev lanceret tilbage i 1994 i Antigua og Barbuda, og siden da er det kun gået én vej – og det er fremad. I dag findes der et væld af online casinoer, og de er ganske enkelt blevet gjort tilgængelige for flere. Når man tænker på et casino i den klassiske forstand, vil de fleste associere et casino med klassiske bordspil som roulette, Blackjack og poker, farverige lys og settings, glamour og Las Vegas. Dette er heller ikke forkert, for der findes stadig et væld af klassiske casinoer, hvor du i den grad kan opleve stemningen, atmosfæren og omgivelserne, som man ser på film. Det første skandinaviske casino så dagens lys i 2002, og i Danmark har online casinoer for alvor også vundet indpas. Af den grund finder du et væld af online casinoer, der adskiller sig ved at tilbyde forskellige temaer og forskellige spillemaskiner.
Populære spil på casinoer
Du finder et stort udvalg af spil på de forskellige fysiske casinoer rundt om i verden samt online casinoer, og der har faktisk aldrig været så mange spil at vælge imellem, som lige nu. Det er altså ikke uden grund, jeg siger, vi er bidt af spil. Du finder både de helt klassiske casinospil som roulette, poker og Blackjack, men der findes og et væld af spilleautomater og en lang række andre casino spil.
Blackjack
Blackjack er et af de mest populære kortspil på casinoer, og det er også et af de mere underholdende og enkle af slagsen. I Blackjack gælder det nemlig om at få en højere sum med sine kort end casinoets dealer. Du må dog ikke komme over 21, for i så fald har du tabt. Der findes flere forskellige udgaver af Blackjack på casinoerne online og rundt om i verden, og derfor kan du sagtens spille en form for Blackjack på et europæisk casino, en anden form på et amerikansk casino og en tredje form online.
Roulette
Roulette er nok et af de mest glamourøse casinospil overhovedet, og det er altså heller ikke tilfældigt, at netop roulette optræder i store film som James Bond. Det er både et nervepirrende og underholdende spil, hvor du i den grad kan udfordre din indre spillefugl. Hér er du nemlig ikke herre over udfaldet, da der er tale om tilfældigt spil. Når man spiller roulette, foretager man end indsats, og så er det op til kuglen på rouletten at bestemme, hvem der skal ende med gevinsten. Selvom spillet i sin enkelthed er lige til, har det fascineret casinospillere verden over, som har kastet sig ud i strategier og taktikker, hvilket tilfører en ekstra dimension til roulette.
Craps
Terningespil har altid været populære, og som jeg skrev indledningsvist, kan terningespil dateres flere tusinde år tilbage. Du finder et væld af terningespil, men et af de mest populære er spillet ved navn Craps. Craps er et hurtigt og spændende terningespil, og selvom det kan virke forvirrende i begyndelsen, lærer du hurtigt reglerne og spillet at kende. I Craps skal du ganske enkelt forudsige udfaldet af ét eller en serie af terningekast ud fra en lang række betting muligheder. Hvor der ved Blackjack bordet er mere ro på, er det ved Craps bordet mere hektisk. Det gælder altså om at kende reglerne og være på mærkerne. Craps oser, ligesom Roulette, af den helt autentiske casino stemning, hvor bølgerne indimellem går højt, og hvor jublen eller ærgrelsen over at vinde og tabe lader sig bemærke.
Poker
Poker er en klassiker og et spil, som de fleste har stiftet bekendtskab med på den ene eller anden måde. Det har siden casinoernes begyndelse også været et fast spil på langt de fleste casinoer rundt om i verden og online, og det bliver ofte forbundet med store gevinster og verdensomspændende turneringer. Poker er et spil, der sætter hjernen på arbejde, og hvis du endnu ikke har spillet det før, er det en god idé at øve dig, før du kaster dig ud i et spil online poker eller poker på et casino. Der findes forskellige typer poker rundt om i verden, men uanset hvilken type poker, du ønsker at kaste dig ud i, skal du dog forinden sørge for at have styr på de helt grundlæggende regler. Hændernes værdi og rangering er og bliver den samme, og derfor er det denne del, du skal sørge for at sætte dig ind i.